Ejet af: Monmouthshire County Council

Abergavenny er et af de tidligste normanniske slotte i Wales og stammer fra omkring 1087. Oprindeligt var det en motte and bailey-struktur, og det første tårn, der blev bygget på toppen af motten, var af træ. Juledag i 1175 myrdede den normanniske herre af Abergavenny, William de Braose, sin mangeårige walisiske rival Seisyll ap Dyfnwal i slottets store sal: Massakren i Abergavenny. Under den turbulenteår af det 12. århundrede skiftede slottet hænder flere gange mellem englænderne og waliserne. Slottet blev væsentligt udbygget og forstærket i det 13. og 14. århundrede, mens det var på Hastings-familiens hænder. De fleste af bygningerne blev slemt beskadiget i den engelske borgerkrig, hvor slottet blev skændet for at forhindre, at det blev brugt som fæstning igen. I 1819 blevnuværende firkantede borglignende bygning, der nu huser Abergavenny Museum, blev bygget oven på motten. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Aberystwyth Town Council.

Med udsigt over Aberystwyth havn blev slottet bygget af Edward I i hans bestræbelser på at erobre Wales. Det blev påbegyndt i 1277, men var kun delvist færdigt, da waliserne gjorde oprør, erobrede og brændte det i 1282. Byggeriet begyndte igen året efter under opsyn af kongens yndlingsarkitekt, Master James of St George, som færdiggjorde slottet i 1289. Kortvarigt belejret i 1294 blev detblev angrebet igen i begyndelsen af det 15. århundrede af Owain Glyndwr, som til sidst erobrede det i 1406. Englænderne generobrede slottet i 1408 efter en belejring, der involverede den første kendte brug af kanoner i Storbritannien. I 1649 under den engelske borgerkrig fik Oliver Cromwell slottet smadret for at sikre, at det aldrig kunne bruges igen. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

Denne befæstede herregård, der var sæde for familien de Barry, blev bygget i det 13. århundrede som erstatning for et tidligere jordværk. Den blev udbygget og forstærket i begyndelsen af det 14. århundrede, og ruinerne kan ses i dag. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

Beaumaris, eller Fair Marsh, der bevogter indsejlingen til Menai-strædet, blev påbegyndt i 1295 under ledelse af kongens yndlingsarkitekt, Master James of St George. Det sidste og største af de slotte, som kong Edward I byggede i forbindelse med sin erobring af Wales, var på det tidspunkt et af de mest sofistikerede eksempler på middelalderlig militærarkitektur i Storbritannien. Arbejdet på slottet blev indstilletBeaumaris blev kortvarigt holdt af waliserne i Owain Glyn Dŵr (Glyndŵr, Glendower) oprøret i 1404-5. Efterladt til forfald i århundreder, blev slottet forstærket for kongen under den engelske borgerkrig, men blev til sidst taget af parlamentet i 1648, og forringet i 1650'erne for at sikreDer er begrænsede åbningstider, og det koster penge at komme ind.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Ved sammenløbet af Honddu og floden Usk, på et af de få steder, hvor floden kunne krydses, opførte Bernard de Neufmarch den første normanniske motte and bailey-fæstning omkring 1093. Llewelyn ap Iortwerth ødelagde den første træborg i 1231, og igen to år senere, efter at den var blevet genopbygget. Til sidst genopbygget i sten af Humphrey de Bohun i begyndelsen af det 13. århundrede, blev borgenForfaldt gradvist og står nu på et hotels grund. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

Motte fra slutningen af det 11. eller begyndelsen af det 12. århundrede med rundt stentårn fra det 13. århundrede. Henry III tog kortvarigt kontrol over Bronllys i 1233 og brugte det til at føre forhandlinger med Llewelyn den Store. I 1399 blev slottet befæstet mod Owain Glyn Dŵr (Glyndŵr), men i slutningen af det 15. århundrede var det en ruin. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Den første borg ved Builth var en motte og bailey befæstning af træ, der blev bygget omkring 1100 for at beskytte en strategisk krydsning af floden Wye. I det følgende århundrede blev borgen angrebet, ødelagt og genopbygget, besat af både engelske og walisiske styrker. I 1277 indledte kong Edward I sit første felttog i erobringen af Wales og befæstede Builth. Ved hjælp af sin yndlingsarkitekt, MasterJames of St George, Edward fortsatte med at genopbygge et stort tårn i sten på toppen af den tidligere motte, omgivet af en betydelig kurtinemur med flere små tårne. I 1282 faldt Llewelyn ap Gruffydd i et baghold efter at have forladt slottet og blev dræbt ved det nærliggende Cilmeri. Belejret af Madog ap LLewelyn i 1294, blev det stærkt beskadiget i et angreb af Owain Glyn Dŵr et århundrede senere. De fleste spor afEdwards mindste walisiske slot er for længst forsvundet og genbrugt som byggemateriale af lokale jordejere. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Velbevaret ringformet fæstning inden for en tidligere jernalderjordvold, der fungerede som borggård. Bygget omkring 1150, muligvis af Cadwaladr, søn af Gruffydd ap Cynan. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

En normannisk ringborg i et ældre bjergfort fra jernalderen. En palisade af træ har siddet på toppen af banken, der omgiver beboelseskvarteret. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Caergwrle Community Council

Påbegyndt i 1277 af Dafydd ap Gruffudd, muligvis ved hjælp af normanniske murere, til at konstruere en stor cirkulær borg med udsigt over det omkringliggende landskab. Slottet var stadig ufærdigt, da Dafydd gjorde oprør mod kong Edward I's styre i 1282. Dafydd trak sig tilbage fra Caergwrle og fik slottet forringet for at nægte de invaderende englændere at bruge det. Selvom Edward begyndte at genopbygge det, udslettede en brand detFri og åben adgang på et hvilket som helst rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Selvom romerne havde befæstet stedet århundreder før, er nutidens rester hovedsageligt af en normannisk motte and bailey-borg fra omkring 1085. Den blev indtaget af den berømte William Marshal i 1217, og træborgen blev genopbygget i sten. Under det walisiske oprør i 1402 erobrede Owain Glyn Dŵrs styrker borgen og efterlod den i ruiner, og bygningerne kollapsede i løbet af de følgende århundreder.Slottet ligger nu på privat grund, og udsigten fra den tilstødende vej er begrænset. Tårnet kan ses fra Hanbury Arms pubs parkeringsplads.

Ejet af: Cadw

Som erstatning for et motte-and-bailey-slot fra slutningen af det 11. århundrede begyndte kong Edward I af England at bygge sit delvist slot, delvist kongelige palads i 1283. Forsvarsværkerne var tænkt som det administrative centrum i det nordlige Wales og blev bygget i stor skala. Designet, der er udført af kongens yndlingsarkitekt, Master James of St George, menes at være baseret på Konstantinopels mure. Caernarfonvar fødested for Edward II, den første engelske prins af Wales. Slottet blev plyndret i 1294, da Madog ap Llywelyn førte an i et oprør mod englænderne, men blev generobret året efter. Caernarfons betydning faldt, da det walisiske Tudor-dynasti besteg den engelske trone i 1485. Der er begrænsede åbningstider og entrépriser.

Ejet af: Cadw

Omgivet af en række voldgrave og vandfyldte øer blev denne middelalderlige arkitektoniske perle skabt af Gilbert 'den Røde' de Clare, en rødhåret normannisk adelsmand. Gilbert begyndte at arbejde på slottet i 1268 efter sin besættelse af det nordlige Glamorgan, den walisiske prins Llywelyn ap Gruffydd signalerede sin modstand mod byggeriet ved at brænde stedet i 1270. Uimponeret af denne afbrydelse, Gilbertvedblev og færdiggjorde sin enorme fæstning ved hjælp af det radikale og unikke koncentriske 'mure inden i mure'-forsvarssystem. Et slot, der virkelig passede til en konge, tilføjede Gilbert luksuriøse boliger, bygget på en central ø, omgivet af flere kunstige søer. Designet med koncentriske ringe af mure blev adopteret af Edward I i hans slotte i Nordwales. Med Llywelyns død i 1282 blevDen walisiske militære trussel forsvandt næsten helt, og Caerphilly blev det administrative centrum for de Clares betydelige gods. Begrænsede åbningstider og entréafgifter gælder.

Ejet af: Monmouthshire County Council

På stedet for en tidligere saksisk fæstning blev der omkring 1086 opført en normannisk motte- og bailey-struktur af træ. I 1221 genopbyggede Henry de Bohun, jarl af Hereford, den fire etager høje borg i sten og tilføjede en ringmur med to hjørnetårne. Da den mandlige Bohun-linje uddøde i 1373, blev slottet hjemsted for Thomas Woodstock, den yngste søn af Edward II, som omdannede det fra enforsvarsfæstning til en luksuriøs kongelig residens. Slottet blev købt af antikvaren JR Cobb i 1855, som restaurerede Caldicot tilbage til dets bedste middelalderlige udseende. Slottet ligger nu i en 55 hektar stor landskabspark med fri og åben adgang. Der gælder begrænsede åbningstider og indgangsgebyrer til slottet.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Dette tidlige normanniske motte- og bailey-fort blev bygget omkring 1080, under den første bølge af normannisk bosættelse i det sydlige Wales. Vilhelm Erobreren overnattede i Camrose, mens han var på pilgrimsrejse til St David's. På et senere tidspunkt blev borgen genopbygget med en stenmur, der omsluttede toppen af motten, muligvis med et skalmurværk.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Denne befæstede herregård blev bygget i slutningen af det 14. århundrede ved den østlige kant af det, der nu er Europas største sandklitsystem. Desværre tog slottets bygherrer, Cantilupe-familien, som slottet er opkaldt efter, ikke højde for muligheden for kysterosion. Kort efter færdiggørelsen begyndte det omkringliggende område at blive dækket af det skiftende sand, og slottet blev kunEn murruin omgiver nu en lille gårdsplads, hvorom der ligger en halblok og et tårn; sydfløjen er en senere tilføjelse.

Ejet af: City of Cardiff

Det oprindelige motte and bailey-slot blev bygget omkring 1081, kort efter den normanniske erobring af England, inden for murene af et romersk fort fra det 3. århundrede. Fra det 12. århundrede begyndte slottet at blive genopbygget i sten med en formidabel skalborg og betydelige forsvarsmure, der blev tilføjet. Disse nye forsvarsværker ser ikke ud til at have afskrækket lokalbefolkningen meget, da waliserne i årene efterangreb gentagne gange slottet og stormede det under Owain Glyn Dŵrs oprør i 1404. Efter Rosekrigene begyndte slottets militære betydning at falde, og det var først i midten af det 18. århundrede, da det kom i hænderne på John Stuart, den første markis af Bute, at tingene begyndte at ændre sig. Ved at ansætte Capability Brown og Henry Holland gik han i gang med at omdanne slottet.middelalderfæstning til det overdådige herskabelige hjem, der er tilbage i dag. Der er begrænsede åbningstider og entré til slottet.

Ejet af: Cadwgan Preservation Trust

Det første motte and bailey-slot blev opført en kilometer fra det nuværende sted omkring 1093 af den normanniske baron Roger de Montgomery. Det nuværende slot blev bygget af Gilbert Fitz Richard Lord of Clare, efter at det første var blevet ødelagt. Owain Gwynedd besejrede normannerne i slaget ved Crug Mawr i 1136, og i de følgende år skiftede slottet hænder flere gange, da waliserne og normannerneI 1240, efter Llywelyn den Stores død, faldt slottet tilbage på normanniske hænder, og kun få år senere genopbyggede jarl Gilbert af Pembroke det og tilføjede bymurene for at øge beskyttelsen. Det er disse rester, der stadig står med udsigt over floden. I øjeblikket gennemgår det et større restaureringsprojekt.

Ejet af: Carew-familien

På et strategisk vigtigt sted ved et vadested over floden opførte Gerald af Windsor det første normanniske motte- og bailey-slot i træ omkring 1100, bygget på et tidligere jernalderfort. Det nuværende stenslot stammer fra det 13. århundrede, påbegyndt af Sir Nicholas de Carew, og familien byggede til og forstærkede det gennem generationer. Omkring 1480 blev Sir Rhys ap Thomas, en tilhænger af KingHenry VII, gik i gang med at ombygge middelalderslottet til et hjem, der var en indflydelsesrig Tudor-herre værdigt. Yderligere ombygninger blev påbegyndt i Tudor-tiden af Sir John Parrot, angiveligt den uægte søn af Henry VIII. Parrot fik dog ikke chancen for at nyde sit dejlige nye hjem, arresteret på en anklage om forræderi blev han indespærret i Tower of London, hvor han døde i 1592, tilsyneladende afBegrænsede åbningstider og entrépriser gælder.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Selvom der kan have eksisteret en normannisk borg i Carmarthen så tidligt som i 1094, stammer den nuværende borg, der har en strategisk position over floden Tywi, fra omkring 1105. Den oprindelige borg havde massive stenforsvarsværker tilføjet i det 13. århundrede af den berømte William Marshal, jarl af Pembroke. Borgen blev plyndret af Owain Glyn Dŵr (Glyndŵr) i 1405 og gik senere i arv til Edmund Tewdwr, far tilDet blev omdannet til et fængsel i 1789 og står nu ved siden af byrådskontorerne, lidt fortabt blandt de moderne bybygninger.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Borgen er bygget i typisk walisisk stil højt oppe på et klippefremspring af en af de tre store prinser i Wales, der regerede i det 13. århundrede, enten Llywelyn Fawr, Dafydd ap Llywelyn eller Llywelyn den Sidste. De defensive ydre tårne og den centrale borg bevogtede de sydlige grænser af kongeriget Gwynedd. Det er ikke registreret, hvornår Carndochan endelig blev forladt, men der er dog noglebegrænsede arkæologiske beviser, der tyder på, at slottet enten blev plyndret eller ødelagt, hvilket kan være med til at forklare dets dårlige bevaringstilstand. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

Det første stenslot på stedet blev opført af Lord Rhys, Rhys of Deheubarth, i slutningen af det 12. århundrede. Slottet blev taget til fange af kong Edward I af England i hans første walisiske felttog i 1277 og kom under næsten konstant walisisk angreb, først af Llewelyn ap Gruffudd og derefter af Rhys ap Maredudd. Som belønning for sin støtte gav Edward slottet tilJohn Giffard fra Brimpsfield, der mellem 1283 og 1321 genopbyggede og styrkede fæstningens forsvarsværker. Slottet skiftede mellem walisisk og engelsk besættelse flere gange i løbet af den urolige middelalderperiode. En lancastrisk højborg under Rosekrigen, i 1462 blev Carreg Cennen skændet af 500 Yorkist-tropper for at forhindre, at den blev befæstet igen. Begrænsede åbningstider og indganggebyrer gælder.

Ejet af: Cadw

Denne grænsebefæstning blev bygget omkring 1101 af Robert de Bellesme og skiftede hænder flere gange mellem englænderne og waliserne i løbet af sin relativt korte levetid. Blot et år efter, at den blev bygget, blev den indtaget af kong Henrik I's hær. Omkring 1160 reparerede og forstærkede Henrik II slottet, men mistede kontrollen over det til de walisiske styrker Owain Cyfeiliog og Owain Fychan i 1163.Slottet var genstand for mange flere grænsekampe og træfninger, og det menes, at det endte i 1230'erne, da det blev ødelagt af Llywelyn ab Iorwerth. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Menter Môn

Det normanniske slot blev bygget omkring 1090 til Hugh d'Avranche, den magtfulde 1. jarl af Chester, og overlevede tilsyneladende en belejring i 1094 af Gruffydd ap Cynans walisiske styrker. Den eneste befæstning af typen motte og bailey på Anglesey, og de stenstrukturer, der stadig kan ses på borghøjen, er en del af forsvarsværkerne fra den engelske borgerkrig fra midten af det 17. århundrede og ikke de oprindelige normanniske bygninger.er i øjeblikket ved at blive genoprettet, normalt med fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Slottet blev bygget omkring 1210 af Fitz Herbert-familien og blev plyndret af prins Llywelyn ab Iorwerth i 1233. Det blev genopbygget kort tid efter og skiftede som mange andre grænseborge hænder mellem walisere og englændere flere gange, før det blev erklæret ruinøst i 1337. Resterne af den store borg, grøften og ringmuren er i en dårlig bevaringstilstand. Fri og åben adgang til enhver rimelig tid.tid.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Viser tegn på tre faser af forsvarsstrukturer, den første en jernalderhøjborg fra omkring 300 f.Kr., der blev udvidet og forstærket i 100 f.Kr. Den tredje fase er en af de tidligste middelalderlige walisiske stenborge, der menes at være blevet "nybygget" af Owain Gwynedds sønner i 1188. Usædvanlig for den tid, ikke bygget for at holde englænderne ude, men for at påtvinge individuelleautoritet i en magtkamp mellem hver af Gwynedds sønner. De rudimentære stenbygninger og tørstensmuren ligger inden for resterne af det omfattende gamle bjergfort. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

Dette victorianske fantasislot (eller dårskabsslot) blev bygget med den ufattelige rigdom fra markisen af Bute og det excentriske arkitektoniske geni William Burges, ejer og arkitekt af Cardiff Castle. Burges begyndte arbejdet på Castle Coch i 1875, bygget på fundamentet af en oprindelig middelalderfæstning. Selvom han døde 6 år senere, blev arbejdet afsluttet af hans håndværkere, og sammen skabte de detDen ultimative victorianske fantasi om, hvordan et middelalderslot skulle se ud, med et twist af højgotik. Slottet var aldrig tænkt som en permanent bolig, og brugen af det var begrænset, markisen kom aldrig efter færdiggørelsen, og familiens besøg var sjældne. Der er begrænsede åbningstider og entrépriser.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Crug Eryr, eller Eagle's Crag, var en relativt rå befæstning af jord og træ af typen motte og bailey. Borgens oprindelse er uklar, men den menes at være bygget af fyrsterne af Maelienydd omkring 1150. Borgen blev erobret af normannerne i slutningen af det 12. århundrede, men blev generobret af waliserne og forblev i brug ind i det 14. århundrede. En senere kendt barde, kendt somLlywelyn Crug Eryr menes at have boet på slottet på et tidspunkt. Slottet er privat ejendom og kan ses fra den nærliggende vej A44.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

En traditionel motte og bailey befæstning, dog ikke bygget af normannerne, men af den walisiske prins Cadwaladr ap Gruffudd i 1147. Cadwaladr var søn af Gruffudd ap Cynan, som efter at være undsluppet fængsel omkring 1094, havde drevet normannerne ud af Gwynedd, med lidt hjælp fra sine irske venner og slægtninge. Bygget i ægte 'normannisk stil', havde slottet en god udsigt over Dysynniflodovergang ved det strategisk vigtige knudepunkt mellem Dysynni- og Fathew-dalene. I 1152 blev Cadwaladr tvunget i eksil efter en familiefejde, og hans bror Owain overtog kontrollen. Cynfael blev sandsynligvis taget ud af brug, efter at Llewelyn den Store byggede Castell y Bere i 1221. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Resterne af en borg fra det 13. århundrede står på stedet for et bjergfort fra jernalderen. Borgen blev sandsynligvis bygget af Gruffudd II ap Madog, hersker over det nordlige Powys, i 1277 og skulle belejres af Henry de Lacy, jarl af Lincoln, da de walisiske forsvarere brændte den for at forhindre englænderne i at bruge den. Engang før 1282 blev borgen igen besat af walisiske styrker, men ser ud til at have lidt hårdt under krigen, derresulterede i Llewelyn Prince of Wales' død. Slottet blev aldrig genopbygget og forfaldt til en ruin. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Dette normanniske motte and bailey-slot blev bygget af familien de Clare omkring 1110 og havde en kort og voldsom historie. Dinerth skiftede hænder mindst seks gange og blev ødelagt og genopbygget ved to lejligheder, før det endelig mødte sit endeligt i 1102. Nu er det tilgroet, men borghøjene og forsvarsgrøfterne er stadig synlige. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Dette walisiske slot, der også er kendt som Sennybridge Castle og Castell Rhyd-y-Briw, blev bygget omkring 1260 og menes at være et værk af Llywelyn ap Gruffudd, prins af Wales. Dets historie er vag, selvom det virker sandsynligt, at det blev erobret af Edward I af England under krigen i 1276-7 og derefter blev forladt. Resterne af et D-formet tårn, der var foretrukket af walisiske militærarkitekter, er stadigsynlig, men meget af stedet er stadig ikke udgravet. Ligger på privat grund.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Denne typiske jord- og tømmerborg blev bygget engang før 1136 af den fremtrædende normanniske ridder Walter de Bec, d'Espec. Som mange lignende borge ser det ud til at være blevet ødelagt kort efter dette, muligvis af walisiske angreb. Den sidste omtale af den i historiske optegnelser stammer fra 1153. Stedet er nu fuldstændig tilgroet, og kun jordvoldene er synlige. Onprivat ejendom, men kan ses fra den nærliggende vej.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Dette traditionelle walisiske stenslot, også kendt som Castell Meredydd, menes at være bygget af Maeredydd Gethin, prins af Gwynllwg, omkring 1201. Det blev brugt af Morgan ap Hywell, efter at han var blevet fordrevet fra sin vigtigste magtbase Caerleon af normannerne, men i 1236 erobrede Gilbert Marshal, jarl af Pembroke, slottet og udbyggede dets forsvarsværker. Selvom det kortvarigt overgik til den magtfulde de Clare-familie,Det menes, at borgen gik ud af brug kort efter dette. Den ligger på en afsats på en sydvendt bjergskråning, og kun fragmenter af borgen og ringmurene er tilbage.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Denne D-formede normanniske ringborg, også kendt som Wolf's Castle, blev måske aldrig færdiggjort. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

Dette store stenslot blev påbegyndt af prins Llywelyn ab Iorwerth ('den Store') omkring 1221 for at forsvare det sydvestlige fyrstedømme Gwynedd. I krigen med kong Edward I i 1282 blev Llywelyns barnebarn, Llywelyn den Sidste, dræbt, og Castell y Bere blev indtaget af engelske styrker. Edward I udvidede slottet og etablerede en lille by ved siden af. I 1294 blev den walisiske leder Madoc ap Llywelyngjorde et stort oprør mod det engelske styre, og slottet blev belejret og brændt. Castell y Bere forfaldt og blev en ruin efter dette. Fri og åben adgang inden for begrænsede åbningstider.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Det første motte and bailey-slot af jord og træ blev bygget af Madog ap Maredudd, prins af Powys, omkring 1156. Efter at Madogs nevø, Owain Cyfeiliog, havde svoret troskab til englænderne, blev slottet indtaget af Lord Rhys og Owain Gwynedd i 1166. Lidt senere og med hjælp fra sine normanniske allierede angreb Owain slottet og ødelagde dets befæstninger, hvorefter det tilsyneladende faldt iruin. Kun den hævede høj, eller motten, er synlig i et hjørne af kirkegården.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

To borge bygget efter hinanden i hver sin ende af en høj smal højderyg. Den mere imponerende nordlige fæstning blev opført af den engelske lord Roger Mortimer omkring 1242 under hans kampe med Llywelyn ap Gruffudd, prins af Wales. Efter at have lidt under Llywelyns vrede blev den første borg slemt beskadiget i 1262, og som følge heraf blev den anden borg påbegyndt i 1267. Denne anden borg blevplyndret af Cynan ap Maredudd under Madog ap Llywelyns oprør i 1294-5. I slutningen af det 16. århundrede blev den registreret som en ruin, og der er ikke meget tilbage af Mortimers første fæstning. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

På toppen af klipperne, der kontrollerer hovedovergangen til floden Wye, ligger den ældste stenbefæstning af sin art i Storbritannien. Den blev påbegyndt af den normanniske lord William FitzOsbern i 1067 og var en del af en kæde af borge, der blev bygget for at sikre den urolige grænseregion mellem England og Wales. De fleste tidlige normanniske borge, der blev opført efter erobringen af England, var simple jord- og tømmerkonstruktioner med motte og bailey,Chepstow var dog anderledes; den blev bygget i sten helt fra starten, hvor man brugte genbrugsmaterialer fra den nærliggende romerske by Caerwent til at skabe et stentårn omgivet af træborge. I 1189 overgik Chepstow til den berømte William Marshal, måske den største ridder i middelalderen, som i høj grad udvidede og styrkede fæstningen til det, vi ser i dag. I midten af det 17. århundrede, underUnder den engelske borgerkrig skiftede slottet to gange hænder mellem kongen og parlamentet. Efter monarkiets genoprettelse blev slottet brugt som fængsel og forfaldt til sidst. Der er begrænsede åbningstider og entrépriser.

Ejet af: National Trust

Det blev bygget mellem 1295 og 1310 af Roger Mortimer de Chirk som en del af kong Edward I's kæde af fæstninger i det nordlige Wales og vogter indgangen til Ceiriog-dalen. Slottet blev omfattende ombygget i slutningen af det 16. århundrede af Sir Thomas Myddelton, som forvandlede Chirk fra en militær fæstning til et komfortabelt landsted. Under den engelske borgerkrig blev slottet beslaglagt af kronen.Slottet blev alvorligt beskadiget og krævede omfattende genopbygningsarbejde. Chirks indre blev fuldstændig omarbejdet i gotisk stil af den berømte arkitekt A.W. Pugin i 1845. Der er begrænsede åbningstider og entrépriser.

Ejet af: Cadw

På et klippefremspring med udsigt over Teifi-floden blev det første motte- og bailey-fæstningsværk i jord og træ bygget omkring 1100, kort efter den normanniske invasion af England. Den sandsynlige scene for en romantisk bortførelse, da Owain ap Cadwgan, prins af Powys, i julen 1109 angreb slottet og stjal Nest, Gerald af Windsors kone. Nogle år senere indhentede Gerald Owain...Cilgerran blev indtaget af Llywelyn den Store i 1215, men blev generobret i 1223 af William Marshal den yngre, jarl af Pembroke, som genopbyggede slottet i dets nuværende form. Begrænsede åbningstider og entréafgifter gælder.

Ejet af: Cadw

Selvom det oprindeligt blev etableret kort efter 1100 af Sir Payn "the Demon" de Turberville, en af de legendariske tolv riddere af Glamorgan, stammer meget af det nuværende slot fra det 14. århundrede og senere. Ombygget efter en belejring af Owain Glyn Dŵr i 1404-05, blev der også tilføjet en ny vestport i den ydre afdeling og et nyt porthus i det sydlige tårn. Slottet ser ud til at være gået ud af brug...og i ruiner efter det 16. århundrede. Fri og åben adgang inden for begrænsede åbningstider.

Ejet af: Cadw

Slottet blev bygget til den engelske kong Edward I af hans yndlingsarkitekt, Master James of St George, og er et af de fineste overlevende middelalderlige fæstningsværker i Storbritannien. Conwy er måske den mest storslåede af hans walisiske fæstninger og er en af Edwards "jernring" af slotte, der blev bygget for at undertrykke de oprørske prinser i det nordlige Wales. Der er vid udsigt over bjerge og hav fra det storslåedeMed sine otte massive tårne, to barbikaner (befæstede porte) og omgivende ringmure brugte Edward svimlende £15.000 på at bygge fæstningen. Det var det største beløb, han brugte på nogen af sine walisiske slotte, og Edward fik endda bygget byens forsvarsmure for at beskytte sine engelske bygherrer og nybyggere mod den lokale fjendtlige walisiske befolkning. Begrænsede åbningstider og entrépriserAnsøg.

Ejet af: Cadw

Criccieth blev oprindeligt bygget af Llywelyn den Store i begyndelsen af det 13. århundrede og ligger højt over Tremadog-bugten. Flere år senere tilføjede Llywelyns barnebarn, Llywelyn den Sidste, en ringmur og et stort rektangulært tårn. Borgen faldt under en belejring af den engelske kong Edward I i 1283, som yderligere ændrede og forbedrede forsvarsværkerne. Denne nu mægtige fæstning modstod en walisisk belejring ledet af Madog apLlewelyn i 1295, men Owain Glyn Dŵr beseglede Criccieths skæbne, da han erobrede og brændte slottet i 1404. Dette skulle blive det sidste store walisiske oprør mod det engelske styre, og slottet forblev en ruin indtil 1933, hvor det blev overdraget til regeringen af Lord Harlech. Begrænsede åbningstider og entréafgifter gælder.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Slottet blev oprindeligt bygget som en simpel jord- og træbefæstning af De Turberville-familien i det 12. århundrede og har en fantastisk udsigt over Usk-dalen. Slottet blev ombygget i sten i 1272 af Sir Grimbald Pauncefote, der havde giftet sig med Sybil, en Turberville-arving. Owain Glyn Dŵr, der blev befæstet på kongelig befaling af Henrik IV, forseglede Crickhowells skæbne, da hansI 1404 blev slottet plyndret af styrker, som efterlod det i ruiner. Det er også kendt som Ailsby's Castle, og der er fri og åben adgang på alle rimelige tidspunkter.

Planlagt fortidsminde

Med udsigt over Brecon Beacons stammer dette normanniske motte and bailey-slot fra det 12. århundrede. Det menes at være blevet ødelagt omkring 1265, men det blev aldrig genopbygget, og de sparsomme rester omfatter murbrokkerne af et rundt tårn på toppen af klippehøjen. Gratis og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Ved Conwy-flodens udmunding ligger de sparsomme rester af en fæstning fra den mørke middelalder, som nu ikke er meget andet end grøfter og høje på toppen af et massivt klippefremspring. Deganwy var hovedsæde for Maelgwn Gwynedd, konge af Gwynedd (520-547), og det er sandsynligt, at borgen først blev indtaget i romertiden. Borgen blev genopbygget i sten af den engelske kong Henry III, men blev forladt og til sidst ødelagt af Llywelyn ap.Gruffudd, prins af Wales i 1263. Edward I byggede senere Conwy Castle lige på den anden side af flodmundingen; det siges at være bygget af genbrugsmaterialer fra Deganwy. Nutidens stenrester og fodaftryk stammer hovedsageligt fra Henry III's befæstning og kan findes i forstæderne til det moderne Llandudno. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

Den nuværende fæstning blev bygget af Edward I efter hans erobring af Wales i det 13. århundrede. Den blev bygget på stedet for en tidligere walisisk fæstning, der blev holdt af Dafydd ap Gruffydd, bror til Llywelyn den Sidste. Bastiden, eller den planlagte bosættelse, stod på et klippefremspring med udsigt over den walisiske by Denbigh og blev bygget samtidig med slottet i et forsøg fra Edwards side på at pacificere waliserne.I 1282 blev Denbigh angrebet og erobret under Madog ap Llywelyns oprør, og arbejdet på den ufærdige by og borg blev indstillet, indtil den blev generobret et år senere af Henry de Lacy. I 1400 modstod borgen en belejring af Owain Glyn Dŵrs styrker, og under Rosekrigene i 1460'erne mislykkedes det ved to lejligheder lancastrianerne under Jasper Tudors kommando at tageDenbigh. Slottet blev belejret i seks måneder under den engelske borgerkrig, før det til sidst faldt i hænderne på parlamentarikerne; det blev ødelagt for at forhindre yderligere brug. Der er begrænsede åbningstider og entrépriser.

Ejet af: National Trust

Den første borg på stedet blev bygget af Rhodri den Store af Deheubarth, men den nuværende stenbygning stammer fra det 13. århundrede og Llywelyn den Store af Gwynedd. På det tidspunkt udvidede Llywelyn grænserne for sit fyrstedømme Den engelske kong Edward I erobrede Dinefwr i 1277, og i 1403 overlevede borgen en belejring af Owain Glyn Dŵrs styrker. Efter slaget vedBosworth i 1483 forærede Henry VII Dinefwr til en af sine mest betroede generaler, Sir Rhys ap Thomas, som udførte omfattende ændringer og ombygninger af slottet. Det var en af Thomas' efterkommere, der byggede det nærliggende mock gotiske palæ Newton House, og slottets borg blev ændret til at blive brugt som sommerhus. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

En af tre borge bygget af den walisiske prins Llywelyn den Store i begyndelsen af det 13. århundrede for at forsvare de vigtigste militære ruter gennem Snowdonia. Traditionelt havde de walisiske prinser ikke bygget borge, men i stedet brugt uforsvarede paladser kaldet llysoedd eller hoffer. Dolbadarn har dog et stort rundt tårn af sten, der beskrives som "det fineste overlevende eksempel..." Dolbadarn blev erobret...af den engelske kong Edward I i 1284, som genbrugte mange af materialerne til at bygge sit nye slot i Caernarfon. Slottet blev brugt som herregård i nogle år, men forfaldt i løbet af det 18. århundrede. Fri og åben adgang på begrænsede datoer og tidspunkter.

Ejet af: Cadw

Denne walisiske stenfæstning blev grundlagt i 1273 af Llywelyn ap Gruffudd 'den sidste' og ligger på en høj bakkekam med en planlagt ny by ved siden af. Dolforwyn var en af de første borge, der faldt under den engelske kong Edward I's erobring af Wales, og den blev belejret og brændt i 1277 sammen med bebyggelsen. Bebyggelsen blev flyttet lidt ned i dalen og passende omdøbt til Newtown! I slutningen af det 14. århundrede blevFri og åben adgang på begrænsede datoer og tidspunkter.

Ejet af: Cadw

Slottet blev bygget mellem 1210 og 1240 af Llywelyn den Store, prins af Gwynedd, og bevogtede en hovedrute gennem det nordlige Wales. I januar 1283 blev Dolwyddelan erobret af den engelske kong Edward I under de sidste faser af hans erobring af Wales. Der er begrænsede åbningstider og entrépriser.

Ejet af: Cadw

Dryslwyn blev bygget omkring 1220 af prinserne af Deheubarth og blev erobret af den engelske kong Edward I's styrker i 1287. Borgen blev indtaget af Owain Glyn Dŵrs styrker i sommeren 1403 og ser ud til at være blevet revet ned i begyndelsen af det 15. århundrede, måske for at forhindre walisiske oprørere i at bruge den igen. Fri og åben adgang på begrænsede datoer og tidspunkter.

Ejet af: Cadw

Dryslwyn blev bygget omkring 1220 af prinserne af Deheubarth og blev erobret af den engelske kong Edward I's styrker i 1287. Slottet blev indtaget af Owain Glyn Dŵrs styrker i sommeren 1403 og ser ud til at være blevet revet ned i begyndelsen af det 15. århundrede, måske for at forhindre walisiske oprørere i at bruge det igen. Fri og åben adgang på begrænsede datoer og tidspunkter.

Ejet af: Cadw

Dette typiske walisiske slot med det D-formede tårn blev sandsynligvis bygget af Llywelyn ap Gruffudd 'den Sidste' engang efter 1257. Bygget af lokale sten var byggeriet måske ikke helt færdigt, før slottet blev indtaget af den engelske kong Edward I i 1277 under hans erobring af Wales. Fri og åben adgang på begrænsede datoer og tidspunkter.

Ejet af: Cadw

Flint blev bygget af den engelske kong Edward I i hans kampagne for at erobre Wales og var den første af Edwards "Jernring", en kæde af fæstninger, der omkransede det nordlige Wales for at undertvinge de uregerlige walisiske prinser. Byggeriet begyndte i 1277 på et sted, der blev valgt på grund af dets strategiske position, kun en dagsmarch fra Chester og tæt på et vadested tilbage til England. Under de walisiske krige blev slottet belejret af destyrker af Dafydd ap Gruffydd, bror til Llywelyn den Sidste, og senere i 1294 blev Flint angrebet igen under Madog ap Llywelyns oprør. Under den engelske borgerkrig blev Flint holdt af royalisterne, men blev erobret af parlamentarikerne i 1647 efter en tre måneder lang belejring; slottet blev ødelagt for at forhindre, at det blev genbrugt. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

Den første jord- og træbefæstning blev genopbygget i lokal rød sandsten i det 13. århundrede og omgivet af en høj ringmur med tre stentårne. I 1267 gav kong Henrik III slottet til sin anden søn, Edmund Crouchback, som begyndte at omdanne fæstningen til en kongelig residens. Angrebet i marts 1405 af en walisisk hær ledet af Rhys Gethin, belejringen vartil sidst afløst af styrker ledet af prins Henry, den fremtidige engelske kong Henry V. Grosmont ser ud til at være gået i glemmebogen efter dette, for i begyndelsen af det 16. århundrede viser optegnelser, at det var forladt. Fri og åben adgang på begrænsede datoer og tidspunkter.

Ejet af: Cadw

Harlech, der kan oversættes til 'høj klippe', ligger på toppen af en klippe med udsigt over Cardigan Bay. Den blev bygget mellem 1282 og 1289 af den engelske kong Edward I under hans invasion af Wales, og arbejdet blev overvåget af kongens yndlingsarkitekt, James of St George. Borgen spillede en vigtig rolle i flere af de walisiske krige, hvor den modstod Madog ap Llywelyns belejring mellem 1294-95, men faldt til OwainGlyn Dŵr i 1404. Under Rosekrigene blev slottet holdt af Lancastrians i syv år, før Yorkist-tropper tvang det til overgivelse i 1468. Den længste belejring i britisk historie er udødeliggjort i sangen Men of Harlech. Harlech blev holdt for kongen under den engelske borgerkrig og var det sidste slot, der faldt til parlamentariske styrker i marts 1647. Begrænsede åbningstider og indganggebyrer gælder.

Ejet af: Pembrokeshire National Park Authority

Den oprindelige jord- og træbefæstning blev genopbygget i sten engang før 1220, da den modstod et angreb fra Llewelyn den Store, som allerede havde brændt byen. I 1289 erhvervede dronning Eleanor, hustru til Edward I, slottet og begyndte at genopbygge det som kongelig residens. Slottet overlevede et angreb i 1405 under Owain Glyn Dŵrs uafhængighedskrig. Under den engelskeUnder borgerkrigen skiftede slottet hænder fire gange mellem royalister og parlamentarikere; Cromwell beordrede til sidst slottet ødelagt i 1648. Der er begrænsede åbningstider og entrépriser.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Det nuværende slot erstattede en tidligere normannisk befæstning af jord og træ og blev genopbygget i sten i det 13. århundrede. Under den walisiske kamp for uafhængighed erobrede Dafydd ap Gruffudd i 1282 Hawarden i et koordineret angreb på engelske slotte i området. Den engelske konge Edward I, der var vred over en sådan udfordring af hans autoritet, beordrede Dafydd hængt, tegnet ogSlottet blev senere indtaget under Madog ap Llywelyns oprør i 1294. Efter den engelske borgerkrig i det 17. århundrede blev slottet skændet for at forhindre, at det blev genbrugt. De gamle slotsruiner ligger nu på New Hawarden Castle Estate, den britiske premierminister W.E. Gladstones storslåede tidligere hjem. Ligger på privat grund, lejlighedsvis åben for offentligheden om sommeren på søndage.

Ejet af: Hay Castle Trust

Et af de store middelalderlige fæstningsværker, der blev bygget for at kontrollere den urolige grænseregion mellem England og Wales. Slottet blev bygget i slutningen af det 12. århundrede af den magtfulde normanniske lord William de Braose og blev plyndret af Llewelyn den Store i 1231 og genopbygget af Henrik III, som også tilføjede bymurene. Indtaget af prins Edward (senere Edward I) i 1264 og derefter af Simon de Montforts styrker i 1265,slottet modstod Owain Glyn Dŵrs oprør i 1405. Slottet fungerede som residens for hertugerne af Buckingham, indtil den sidste hertug blev henrettet af Henrik VIII i 1521. Herefter forfaldt slottet gradvist til den ruin, vi ser i dag. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Bygget kort efter den normanniske erobring af England, blev den første jord- og tømmermotte og bailey-fæstning genopbygget i sten i det 12. århundrede. Mellem 1167 og 1295 blev Kenfig plyndret af waliserne ved mindst seks forskellige lejligheder. I slutningen af det 15. århundrede var slottet og byen, der var vokset inden for dets ydre afdeling, blevet forladt som en konsekvens af indtrængende sandklitter. Gratis ogåben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

Den tidlige normanniske jord- og træbefæstning blev gradvist genopbygget i sten fra 1200 og fremefter med det seneste halvmåneformede borgdesign. Yderligere forsvarsværker blev tilføjet og forbedret i løbet af de følgende 200 år af greverne af Lancaster. Kidwelly blev uden held belejret af Owain Glyn Dŵrs walisiske styrker i 1403, som allerede havde indtaget byen. Efter blot tre uger blev deslottet og byen blev genopbygget på foranledning af den engelske kong Henrik V. Nogle kender måske Kidwelly fra filmen Monty Python and the Holy Grail. Der er begrænsede åbningstider og entré.

Ejet af: Cadw

Den første lille normanniske jordfæstning, der stod højt på en klippetop med udsigt over floden Taf, blev genopbygget i sten i slutningen af det 12. århundrede. Slottet blev erobret af Llywelyn den Store på hans felttog gennem det sydlige Wales i 1215. Og igen i 1257 led det under endnu et walisisk oprør, da den magtfulde normanniske adelsmand Guy De Brian blev taget til fange ved Laugharne af Llywelyn apGruffudd og slottet ødelagt. De Brian-familien befæstede Laugharne og tilføjede de stærke stenmure og tårne, vi ser i dag, for at imødegå truslen fra Owain Glyndwrs opstand i 1405. Efter en ugelang belejring under den engelske borgerkrig i det 17. århundrede blev slottet slemt beskadiget, og det blev senere nedbrudt for at forhindre yderligere brug og efterladt som en romantisk ruin. Begrænsede åbningstider ogDer opkræves entré.

Ejet af: Cadw

Også kendt som St Quintins Castle, opkaldt efter Herbert de St Quentin, som menes at have bygget den første befæstning af træ og jord på stedet omkring 1102. I 1245 blev slottet og jorden erhvervet af de Clare-familien, som begyndte at bygge den stenstruktur, der står i dag. Gilbert de Clare endte sine dage i slaget ved Bannockburn i 1314, og det menes at være sandsynligt, at slottetFri og åben adgang på begrænsede datoer og tidspunkter.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Den første normanniske jord- og træbefæstning blev påbegyndt omkring 1116 og blev næsten øjeblikkeligt angrebet og delvist ødelagt af walisiske styrker under Gruffydd ap Rhys. Borgen skiftede hænder flere gange i løbet af det næste århundrede og faldt til sidst til den engelske kong Edward I i 1277, som forstærkede forsvarsværkerne. Kortvarigt erobret af de walisiske styrker under Llywelyn den Sidste i1282, blev den igen angrebet under Owain Glyn Dŵr-oprøret i 1403 og efterladt som en delvis ruin. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Dette velbevarede hævede ringværk, eller en lav cirkulær høj, beskyttede engang en normannisk befæstning af træ. Slottets træpalisader blev sandsynligvis bygget af St Quintin-familien, der var herremænd indtil 1245, og sad på toppen af højen beskyttet af en omgivende grøft. Der er intet, der tyder på, at stenmure nogensinde erstattede træstrukturen. Fri og åben adgang til enhver tidrimelig tid.

Ejet af: Cadw

Slottet ligger på en odde med udsigt over Tywis udmunding og kontrollerede en vigtig flodovergang. Den første normanniske jord- og træindhegning, eller ringværk, lå inden for de gamle forsvarsværker af et jernalderfort. Slottet blev genopbygget i sten fra slutningen af det 12. århundrede af Camville-familien og blev kortvarigt holdt ved to lejligheder af Owain Glyn Dŵrs styrker i 1403 og 1405. Free andåben adgang på begrænsede datoer og tidspunkter.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Den oprindelige normanniske befæstning, der kontrollerede en strategisk vigtig rute ind i dalene nedenfor, blev genopbygget i sten omkring 1250 af Richard de Clare, lord af Glamorgan. Den blev beskadiget under et walisisk oprør ledet af Madog ap Llywelyn i 1294 og igen i 1316 af Llywelyn Bren, og det menes, at slottet til sidst mødte sit endeligt i 1404 under Owain Glyn Dŵr-oprøret. Resterne af slottetTårnet står nu i et parkområde midt i byen.

Ejet af: Cadw

Det befæstede palads for biskopperne i St Davids blev påbegyndt i 1115 af biskop Bernard. Dette første forsvarsværk af jord og træ blev fuldstændig ombygget mellem 1362 og 1389 af biskop Adam de Houghton. Det meget større bispepalads, der udviklede sig, omfattede to suiter af boliger, et imponerende porthus med to tårne, en stor sal og et kapel. Paladset var faldet i unåde i løbet af det 15. århundrede.århundrede og var i forfald i slutningen af det 16. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

De oprindelige normanniske ringmurede forsvarsværker, toppet af en træpalisade, kontrollerede en strategisk krydsning af Gower-halvøen og lå i det tidligere romerske fort Leucarum. I de to følgende århundreder blev slottet angrebet under det walisiske oprør i 1151 og senere erobret af Llywelyn den Stores styrker i 1215. Den normanniske adelsmand John de Braose erhvervede slottet i 1220 og satteLoughor blev taget ud af brug efter kong Edward I's erobring af Wales og forfaldt gradvist. Fri og åben adgang på begrænsede datoer og tidspunkter.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Denne tidlige normanniske jordfæstning blev grundlagt af Robert de Montalt omkring 1140. Borgen blev indtaget af Owain Gwynedd i 1147 og skiftede hænder flere gange i det urolige århundrede, der fulgte langs grænsen mellem England og Wales. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

Slottet blev bygget i slutningen af det 11. århundrede af William fitz Osbern og blev styrket og udbygget i de følgende århundreder. Slottet var Henrik IV's yndlingsresidens, og i 1387 var det vidne til fødslen af den fremtidige kong Henrik V. Under den engelske borgerkrig skiftede Monmouth hænder tre gange og faldt til sidst til parlamentarikerne i 1645. Slottet blev efterfølgende skændet for at forhindre detsgenbrug og en bolig kendt som Great Castle House blev bygget på stedet i 1673, som nu er hjemsted for Royal Monmouthshire Royal Engineers museum. Gratis og åben adgang på begrænsede datoer og tidspunkter.

Ejet af: Cadw

Borgen og den omkringliggende befæstede by blev bygget af Henrik III i 1223 for at beskytte den walisiske grænseregion, og det tog kun 11 år at færdiggøre den. Montgomery havde en relativt kort militær levetid, da borgens status som frontlinjefæstning blev reduceret efter den sidste walisiske krig i slutningen af det 13. århundrede. Byen blev angrebet af Owain Glyn Dŵrs walisiske styrker i 1402, og den blev plyndret og brændt ned.I 1643 blev slottet overgivet til de parlamentariske styrker i den engelske borgerkrig, og det blev senere skændet for at forhindre, at det igen blev brugt til militære formål. Fri og åben adgang på begrænsede datoer og tidspunkter.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Slottet blev bygget på stedet for et bjergfort fra jernalderen højt oppe i Glamorgan-bjergene og blev påbegyndt omkring 1287 af Gilbert de Clare, jarl af Gloucester, på jord, som Humphrey de Bohun, jarl af Hereford, gjorde krav på. Denne uenighed om jord blev tilsyneladende voldelig, og i 1290 blev kong Edward I tvunget til personligt at gribe ind og sende sine styrker ind i området for at bilægge striden mellem de stridende parter.I 1294 blev Morlais erobret af den sidste indfødte walisiske prins, Madog ap Llywelyn. Efter den sidste walisiske krig i slutningen af det 13. århundrede og på grund af sin afsides beliggenhed blev slottet forladt og efterladt til ruin. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Den første normanniske fæstning på stedet stammer fra 1116, selvom den nuværende stenstruktur blev opført af Andrew Perrot i det 13. århundrede. En meget tidligere borg kan dog have ligget på stedet, da 'Castell Arbeth' nævnes i Mabinogion, en samling af gamle myter og legender ... som hjemsted for Pwyll, prins af Dyfed. Narbeth blev forsvaret med succes under Glyndwr-oprøret.mellem 1400 og 1415, men blev "krænket" efter at være blevet taget af Oliver Cromwell i den engelske borgerkrig. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Normannerne byggede deres første ringmurede fæstning af jord og træ ved siden af et tidligere romersk sted i 1130. Slottet var udsat for næsten kontinuerlige angreb fra waliserne og blev genopbygget i sten engang i begyndelsen af det 13. århundrede, muligvis efter at være blevet ødelagt af Llywelyn ap Iorwerth i 1231. I begyndelsen af det 14. århundrede blev slottet igen plyndret, detteDet var ombygningsarbejdet efter denne seneste strid, der skabte det storslåede porthus, som vi ser i dag.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Også kendt som Castell Nanhyfer, blev den første normanniske jord- og træbefæstning opført på et meget tidligere jernaldersted omkring 1108. Bygget af Robert fitz Martin, herre over Cemmaes, blev slottet erobret og Robert fordrevet under det walisiske oprør i 1136. Fitz Martin'erne genvandt Nevern, da William fitz Martin giftede sig med Angharad, datter af den walisiske herre Rhys apGruffudd. Lord Rhys synes at have tænkt sig om, da han i 1191 stormede slottet og overlod det til sin søn, Maelgwyn. Efter den sidste walisiske krig i slutningen af det 13. århundrede blev slottet forladt og efterladt til ruin. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Oprindeligt bygget som et normannisk ringværk i 1106 af William de Londres, en af de legendariske tolv riddere af Glamorgan. Disse tidlige forsvarsværker af træ blev styrket og genopbygget i sten omkring 1183 som svar på et walisisk oprør ledet af lorden af Afon, Morgan ap Caradog. Ejet af familien Turberville i mange år, som ikke havde meget brug for det, da deres hovedsæde lå i nærheden.Coity Castle, det ser ud til at være gået af brug efter dette. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Det menes at være grundlagt omkring 1215 og er et meget tidligt eksempel på et walisisk slot bygget af sten. Mellem 1287 og 1289 skiftede slottet hænder tre gange under Rhys ap Maredudds walisiske oprør mod det engelske styre. Efter at Rhys var blevet besejret og dræbt, blev Newcastle kronens ejendom, og dets forsvarsværker blev udvidet og forbedret, herunder tilføjelsen af det imponerendeEn planlagt ny by, eller bydel, blev også etableret uden for borgmurene. Borgen blev indtaget af Owain Glyn Dŵr i 1403, efterladt i ruiner blev den omdannet til et palæ omkring 1500. Efter at have overgivet sig til parlamentariske styrker under den engelske borgerkrig blev borgen sprængt i luften for at gøre den uforsvarlig, den faldt hurtigt i brug efter dette. Fri og åben adgang til enhver rimeligtid.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Det normanniske slot og den omkringliggende bebyggelse blev bygget omkring 1191 af William Fitz Martin. Fitz Martin var blevet fordrevet fra familiens hjem Nevern Castle af sin svigerfar, Lord Rhys, og grundlagde Newport for at tjene som administrativt centrum for distriktet Cemais. Erobret og ødelagt ved mindst to separate lejligheder af waliserne, først af Llywelyn den Store og senere afLlywelyn den Sidste, og resterne af det nuværende slot stammer hovedsageligt fra efter denne ødelæggelse. Slottet blev delvist restaureret og omdannet til en bolig i 1859, nu i privat eje; det kan kun ses fra det omkringliggende område.

Ejet af: Cadw

Det nuværende slot stammer fra begyndelsen af det 14. århundrede, selv om bygningerne er fra det senere 14. og 15. århundrede. Spor af en tidligere normannisk befæstning bygget af Gilbert de Clare, blev ødelagt for at gøre plads til Isambard Kingdom Brunels Great Western Railway i 1840'erne. Det nye slot blev bygget af de Clares svoger, Hugh d'Audele, da Newport blev gjort tilAdministrationscenter for Wentloog. Bygget på bredden af floden Usk, og designet gjorde det muligt for små både at komme ind i slottet gennem porthuset ved højvande. I ruiner i det 17. århundrede er slotsmotten og resten af borggården blevet bygget over. I øjeblikket lukket af sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager.

Ejet af: Cadw

Den oprindelige normanniske ringborg af jord og træ blev bygget af William de Londres for at beskytte en strategisk krydsning af floden Ewenny og blev hurtigt genopbygget i sten engang efter 1116. Londres-familien udvidede og forstærkede i de mellemliggende år Ogmore indtil 1298, hvor det gennem ægteskab blev en del af hertugdømmet Lancaster. Efter at være blevet beskadiget under Owain Glyn Dŵr-oprøret i 1405 blevslottet blev gradvist taget ud af brug i løbet af det 16. århundrede. Fri og åben adgang på begrænsede datoer og tidspunkter.

Ejet af: Cadw

Måske mere en middelalderlig befæstet herregård end et slot, dele af Beaupre stammer fra omkring 1300. Omfattende ombygget i Tudor-perioden, først af Sir Rice Mansel og senere af medlemmer af Basset-familien. Basset-familiens våbenskjold kan stadig ses på paneler i våbenhuset. Beaupre blev taget ud af brug tidligt i det 18. århundrede, da de daværende ejere, Jones-familien, flyttede til NewBeaupre har begrænsede åbningstider, og der opkræves entré.

Ejet af: Cadw

Oxwich er mere en stor Tudor-herregård end et slot og blev bygget af Sir Rice Mansel i begyndelsen af 1500-tallet for at give familien en elegant bolig. Sir Edward Mansel, der var en af de mere indflydelsesrige familier i Glamorgan, udvidede sin fars arbejde betydeligt ved at skabe et endnu større område med en imponerende sal og et elegant langt galleri. Da familien flyttede ud i 1630'erne, blev herregårdenDer er begrænsede åbningstider, og der opkræves entré.

Ejet af: Swanseas byråd

Det første slot på stedet blev grundlagt af den normanniske adelsmand William de Londres omkring 1106 og var en simpel ringformet befæstning af jord og træ. William havde bygget flere lignende slotte omkring Gower i et forsøg på at sikre Henry Beaumont, jarl af Warwick, kontrol over regionen. Slottet blev plyndret af waliserne i 1116, og William blev tvunget til at flygte. Det blev snart genopbygget i sten igen.Derefter skiftede slottet ejer flere gange mellem 1137 og 1287, og i 1331 boede herrerne af Gower et andet sted. Slottets betydning aftog gradvist, og efter middelalderen forfaldt det. Der er begrænsede åbningstider og entrépriser.

Ejet af: Familien Philipps

Den første normanniske borg på stedet lå på et klippefremspring, der bevogtede Cleddau-flodmundingen, og var en befæstning af jord og træ af typen motte og bailey. Borgen blev bygget af Roger af Montgomery under den normanniske invasion af Wales i 1093 og modstod adskillige walisiske angreb og belejringer i de følgende årtier. I 1189 blev Pembroke overtaget af datidens mest berømte ridder, William Marshal.Earl Marshal gik straks i gang med at genopbygge jord- og træfortet til den storslåede middelalderlige stenfæstning, som vi ser i dag. Der er begrænsede åbningstider og entrépriser.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Højt over en dyb kløft i floden Waycock byggede Gilbert de Umfraville den første jord- og træbefæstning på stedet i det 12. århundrede. Borgen blev senere genopbygget i sten og gik i arv til Oliver de St John, da han giftede sig med den unge arving Elizabeth Umfraville i begyndelsen af det 14. århundrede. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Slottet blev oprindeligt bygget som en normannisk ringmursbefæstning med træpalisader oven på en jordhøj og blev grundlagt af Henry de Beaumont, jarl af Warwick, efter at han fik tildelt herredømmet over Gower i 1107. Efterfølgende genopbygget i lokale sten i slutningen af 1200-tallet, inklusive en ringmur, der omgiver en central gårdsplads med firkantet tårn. Kommanderende udsigt over Three Cliffs Bay,Det blæsende sand fra neden førte til, at borgen blev forladt omkring år 1400. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Bygget af de Penrice-familien, som fik jorden, som slottet står på, for deres rolle i den normanniske erobring af Gower i det 13. århundrede. Da den sidste de Penrice-arving giftede sig i 1410, gik slottet og dets jord over til Mansel-familien. Slottets stenmur og centrale borg blev beskadiget i den engelske borgerkrig i det 17. århundrede og omdannet til haverne idet nærliggende palæ i det 18. århundrede. Ligger på privat grund, kan ses fra den tilstødende gangsti.

Ejet af: Picton Castle Trust

Det oprindelige normanniske motte-slot blev genopbygget i sten af Sir John Wogan i det 13. århundrede. Angrebet og derefter besat af franske tropper, der støttede Owain Glyn Dŵr-oprøret i 1405, blev slottet igen beslaglagt under den engelske borgerkrig i 1645 af parlamentariske styrker. Begrænsede åbningstider og entréafgifter gælder.

Ejet af: National Trust

Oprindeligt var det fæstningen for et dynasti af walisiske prinser, og det menes, at den første træstruktur blev genopbygget i sten af Llewelyn ap Gruffudd, efter at han havde belejret og ødelagt slottet i 1274. Ombygget og udsmykket gennem århundrederne blev middelalderfæstningen gradvist forvandlet til det storslåede landsted, det er i dag. Begrænsede åbningstider og entrépriserAnsøg.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Denne tidlige normanniske befæstning af jord og træ blev bygget omkring 1157 af Robert de Banastre og blev på et tidspunkt forstærket med en stenmur omkring borggården. Slottet blev ødelagt af Owain Gwynedd i 1167 og ser ikke ud til at være blevet genopbygget. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

Raglan blev påbegyndt i 1430'erne, allerede omkring 150 år for sent til at bygge slotte, og ser ud til at være blevet bygget til pynt snarere end til forsvar. Efterfølgende generationer af familierne Herbert og Somerset konkurrerede om at skabe et luksuriøst befæstet slot, komplet med storslået borg og tårne, alt sammen omgivet af anlagt parklandskab, haver og terrasser. Belejret af Oliver Cromwells styrker i tretten ugerUnder de sidste faser af den engelske borgerkrig overgav slottet sig til sidst, og det blev ødelagt eller beskadiget for at forhindre, at det blev genbrugt. Efter Charles II's restaurering besluttede Somerset-familien ikke at restaurere slottet. Der er begrænsede åbningstider, og der opkræves entré.

Ejet af: Cadw

Rhuddlan blev bygget af den engelske kong Edward I i 1277 efter den første walisiske krig under ledelse af kongens yndlingsarkitekt, murermesteren James of St George, og stod først færdig i 1282. For at sikre, at slottet altid kunne nås i tilfælde af problemer, lod Edward floden Clwyd omdirigere og uddybe over 3 km for at skabe en dybvandskanal til skibsfarten. Blot to år efterSenere, efter nederlaget til Llewellyn den Sidste, blev Rhuddlan-statutten underskrevet på slottet, hvilket formaliserede det engelske styre over Wales. Slottet blev angrebet under Madog ap Llywelyns walisiske opstand i 1294 og igen af Owain Glyn Dŵrs styrker i 1400, men holdt stand ved begge lejligheder. Under den engelske borgerkrig blev Rhuddlan indtaget af parlamentariske styrker efter en belejring i 1646;Dele af slottet blev sprængt i luften for at forhindre, at det blev genbrugt. Der er begrænsede åbningstider og entrépriser.

Ejet af: National Trust

Det første forsvarsværk af træ og jord blev bygget på bredden af floden Monnow kort efter den normanniske erobring af England i 1066. Det tidlige slot blev bygget som grænseforsvar mod walisiske angreb og blev erstattet af en mere omfattende stenfæstning i begyndelsen af det 13. århundrede. Selvom Skenfrith kortvarigt var i aktion under Owain Glyn Dŵrs oprør i 1404, havde slottet i 1538Fri og åben adgang på et hvilket som helst rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Dette normanniske motte- og bailey-slot af jord og træ blev opført i det 12. århundrede mellem floderne Tâf og Cynin. Lige nedenfor slottet holdt en lille havn på floden Tâf St Clears Castle og borough, eller den nye by, forsynet med de vigtigste ting i middelalderens liv. Slottet modstod erobring under Owain Glyn Dŵrs oprør i 1404. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: UWC Atlantic College

St Donat's Castle stammer hovedsageligt fra det 13. århundrede med betydelige tilføjelser fra det 15. og 16. århundrede og har været næsten uafbrudt beboet, siden det blev bygget. I løbet af århundrederne har flere generationer af Stradling-familien gradvist forvandlet bygningen fra en militær fæstning til et komfortabelt landsted. Slottet er nu hjemsted for UWC Atlantic College, etinternationale Sixth Form College, og på slottets område ligger St Donat's Arts Centre. Der er normalt kun adgang for besøgende i sommerweekenderne.

Ejet af: Cadw

Den første normanniske jord- og træbefæstning blev bygget omkring 1106 på jord, der blev givet til Henry de Beaumont, Lord of Gower, af den engelske konge Henry I. Næsten så snart den blev bygget, blev slottet angrebet af waliserne. Efter flere mislykkede forsøg faldt slottet endelig til walisiske styrker i 1217. Slottet blev givet tilbage til Henry III af England i 1220 og blev genopbygget i sten mellem 1221 og1284. Slottet ophørte med at have en vigtig militær rolle efter Edward I's pacificering af Wales, og slotsbygningerne blev solgt, revet ned eller brugt til andre formål. Fri og åben adgang for eksterne besøgende på begrænsede datoer og tidspunkter.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Slottet blev bygget af normannerne under deres invasion af det vestlige Wales i det 12. århundrede og omfattede et stentårn omgivet af en ringmur. Slottet blev taget til fange og ødelagt af Maredudd ap Gruffydd og Rhys ap Gruffydd i 1153 og blev igen belejret af waliserne i 1187. I slutningen af det 13. århundrede kom slottet og byen i den franske ridder William de Valences besiddelse, som beordredeSammen med mange andre slotte i området ophørte Tenby med at have en større militær rolle efter kong Edward I's pacificering af Wales og menes stort set at være blevet forladt som en defensiv befæstning. I 1648 under den engelske borgerkrig holdt royalistiske styrker Tenby Castle i 10 uger, indtil de blev sultet til at overgive sig af deFri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Den blev bygget kort efter den normanniske erobring af England, og toppen af jordhøjen skulle oprindeligt have været toppet af en palisade af træ. Den var muligvis et administrativt center for regionen og blev plyndret i 1202, da Llywelyn ap Iorwerth, prins Llywelyn den Store, fordrev Elis ap Madog, Lord of Penllyn. Borgen må stadig have været i brug i 1310, da Bala blev grundlagt som etEngelsk bydel, eller planlagt bebyggelse, ved siden af. Kravl op på motten for at se den typiske gitterplan for de middelalderlige gader, som stadig dikterer layoutet af den nuværende bymidte. Gratis og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Bygget inden for murene af et romersk fort fra det 1. århundrede genbesatte og befæstede normannerne stedet ved at opføre en betydelig jordhøj. Det er muligt, at jordhøjen med sin træpalisade blev bygget af William Rufus i 1095 for at imødegå det walisiske oprør. Navnet Tomen y Mur betyder ganske enkelt Højen i murene. Fri og åben adgang på et hvilket som helst rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Den walisiske prins Owain Gwynedd opførte omkring 1149 denne befæstning af jord og træ af typen motte og bailey for at beskytte sit fyrstendømmes grænser. Træborgen stod indtil 1157, hvor den blev brændt ned af Iorwerth Goch ap Maredudd af Powys. Borgen blev befæstet igen i 1211 og brugt af den engelske kong John, da han invaderede Gwynedd i sit felttog mod Llywelyn ap...Iorwerth, Llywelyn den Store. Ligger på privat grund, men kan ses fra den tilstødende hovedvej.

Ejet af: Cadw

Den første normanniske jord- og træbefæstning af motte- og bailey-typen på stedet blev opført i begyndelsen af det 12. århundrede. En stencylindrisk skalborg erstattede træfortet på toppen af motten omkring 1150, og yderligere stenforsvar blev tilføjet i det 13. århundrede. I begyndelsen af det 14. århundrede blev der bygget nye beboelsesbygninger et stykke væk fra de oprindelige befæstninger, der dannede TretowerHerremændene på Tretower foretrak tilsyneladende de mere luksuriøse omgivelser ved hoffet, og slottet forfaldt gradvist. Der er begrænsede åbningstider, og der skal betales entré.

Ejet af: Cadw

På en landtange med udsigt over floden Clwyd blev denne tidlige befæstning af jord og træ af typen motte og bailey bygget af Robert af Rhuddlan i 1073 for at konsolidere normanniske fremskridt i det nordlige Wales. Det hævdes, at stedet oprindeligt var besat af Gruffud ap Llewelyns kongelige palads. Twthill skiftede hænder flere gange i løbet af det 12. og 13. århundrede, men faldt i brug i1280'erne, da Edward I's nye Rhuddlan Castle blev bygget et lille stykke nede ad floden. Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Planlagt fortidsminde

Det første normanniske slot, der stod på en bakke og vogtede over floden Usk, blev bygget af de Clare-familien omkring 1138. Slottets forsvar blev kraftigt styrket og forbedret af den mest berømte middelalderridder i sin tid, Sir William Marshal, Earl of Pembroke, som havde giftet sig med Isabella, en de Clare-arving. Slottet gik gennem adskillige hænder i løbet af det 14. århundrede, herunder deEfter Edward II's død i 1327 blev Usk generobret af Elizabeth de Burgh, som ødslede penge på at genopbygge og ombygge slottet. Belejret under Owain Glyn Dŵrs oprør i 1405 drev forsvarerne, ledet af Richard Grey af Codnor, angriberne på flugt og dræbte omkring 1.500 walisere. Ifølge en kilde blev 300 fanger senere halshugget uden for slottet.Fri og åben adgang på ethvert rimeligt tidspunkt.

Ejet af: Cadw

Weobley var måske mere en befæstet herregård end et slot og blev bygget af den "elegante og raffinerede" de la Bere-familie i begyndelsen af det 14. århundrede. Efter at være blevet slemt beskadiget under Owain Glyn Dŵrs oprør i 1405, brugte Sir Rhys ap Thomas mange penge på at omdanne Woebley til den luksuriøse residens, der skulle afspejle hans nye sociale status som guvernør over Wales. Rhys var for nylig blevet slået til ridder på Bosworthslagmarken efter at have dræbt Richard III i august 1485. Der er begrænsede åbningstider og entré.

Ejet af: Cadw

Slottet har fået sit navn fra den hvidtekalk, der engang prydede stenmurene; det hed oprindeligt Llantilio Castle og er nu det bedst bevarede af The Three Castles, nemlig White, Skenfrith og Grosmont. Udtrykket The Three Castles henviser til, at de i en stor del af deres historie bevogtede en enkelt blok af territorium under Lord Hubert de Burghs kontrol. Monnow-dalen var envigtig rute mellem Hereford og det sydlige Wales i middelalderen. I modsætning til sine naboer blev White Castle ikke bygget med henblik på beboelse, hvilket tyder på, at det kun fungerede som en defensiv fæstning. Sammen med mange andre slotte i området ophørte White Castle med at have en større militær rolle efter kong Edward I's pacificering af Wales og menes at være blevet stort set forladtBegrænsede åbningstider og entréafgifter gælder.

Cadw

Denne typiske normanniske motte og bailey-fæstning blev bygget omkring 1100 og blev faktisk bygget af en flamsk ridder ved navn Wizo, som slottet har fået sit navn fra. Det blev erobret to gange af waliserne i det 12. århundrede, men blev hurtigt generobret begge gange. Wiston blev revet ned af Llywelyn den Store i 1220 og blev senere restaureret af William Marshal, men blev endelig forladt, da Picton Castle blev bygget.i slutningen af det 13. århundrede. Fri og åben adgang på begrænsede datoer og tidspunkter.