Kelpien
Falkirk i Skotland er hjemsted for The Kelpies, den største hesteskulptur i verden. De 30 meter høje hestehovedskulpturer blev afsløret i april 2014 og ligger i Helix Park nær motorvej M9 og er et monument over Skotlands hestedrevne industriarv.
Men hvad er 'kelpies'?
En kelpie er en formskiftende vandånd fra skotske legender. Dens navn stammer muligvis fra de skotsk-gæliske ord 'cailpeach' eller 'colpach', der betyder kvie eller føl. Kelpier siges at hjemsøge floder og vandløb, normalt i form af en hest.
Se også: Thomas Pellows bemærkelsesværdige livThe Kelpies i Falkirk (foto © Beninjam200, WikiCommons)
Men pas på ... det er ondsindede ånder! Kelpien kan dukke op som en tam pony ved en flod. Den er særligt tiltrækkende for børn - men de skal passe på, for når de først sidder på dens ryg, vil dens klæbrige magiske skind ikke tillade dem at stige af! Når kelpien er fanget på denne måde, vil den trække barnet ned i floden og derefter spise det.
Disse vandheste kan også optræde i menneskelig form. De kan materialisere sig som en smuk ung kvinde, der håber at lokke unge mænd i døden. Eller de kan antage form af et behåret menneske, der ligger på lur ved floden, klar til at springe ud efter intetanende rejsende og knuse dem til døde i et skruestiklignende greb.
Se også: Edward II's tragiske dødKelpier kan også bruge deres magiske kræfter til at fremkalde en flodbølge, som kan føre en rejsende til en vandig grav.
Lyden af en kelpies hale, der går i vandet, siges at ligne lyden af torden. Og hvis du går forbi en flod og hører en overjordisk jamren eller hylen, så pas på: Det kan være en kelpie, der advarer om et uvejr, der nærmer sig.
Men der er en god nyhed: en kelpie har et svagt punkt - dens hovedtøj. Enhver, der kan få fat i en kelpies hovedtøj, vil have kontrol over den og enhver anden kelpie. En fanget kelpie siges at have styrke som mindst 10 heste og udholdenhed som mange flere, og er meget værdsat. Det rygtes, at MacGregor-klanen har et kelpies hovedtøj, der er gået i arv gennem generationerne og siges at komme frafra en forfader, der tog den fra en kelpie nær Loch Slochd.
Kelpien er endda nævnt i Robert Burns' digt "Address to the Deil":
"...Når de opløser den snøvlende horde
Og flyde på den iskolde bræt
Så hjemsøger vandkæmper fjorden
Efter din anvisning
Og rejsende om natten bliver lokket
Til deres undergang..."
Et almindeligt skotsk folkeeventyr er det om kelpien og de ti børn. Efter at have lokket ni børn op på sin ryg, jagter den det tiende. Barnet stryger dens næse, og hans finger sætter sig fast. Det lykkes ham at skære fingeren af og flygte. De andre ni børn bliver trukket ned i vandet for aldrig at blive set igen.
Der er mange lignende historier om vandheste i mytologien. På Orkney er der nuggle, på Shetland shoopiltee og på Isle of Man, 'Cabbyl-ushtey'. I walisisk folklore er der historier om 'Ceffyl Dŵr'. Og i Skotland er der en anden vandhest, 'Each-uisge', som lurer i søer og har ry for at være endnu mere ondskabsfuld end kelpien.
Så næste gang du går en tur ved en smuk flod eller et vandløb, så vær på vagt; du bliver måske overvåget fra vandet af en ondskabsfuld kelpie...