#HIRAETH

British Chronicles: Afsløring af Storbritanniens historiske gobelin

Storbritanniens historie 

Det corniske sprog

Paul King
Det corniske sprog
Paul King

Den 5. marts kan du markere St Piran's Day, Cornwalls nationaldag, ved at ønske dine naboer "Lowen dydh sen Pyran!".

Ifølge folketællingsdata fra 2011 tales der 100 forskellige sprog i England og Wales, lige fra de velkendte til de næsten glemte. Folketællingsresultaterne viser, at 33 personer på Isle of Man sagde, at deres hovedsprog var manx-gælisk, et sprog, der officielt blev registreret som uddødt i 1974, og 58 personer sagde skotsk gælisk, der hovedsageligt tales i højlandet og på de vestlige øer i Skotland.Over 562.000 mennesker angav walisisk som deres hovedsprog.

Mens mange briter kender til walisisk og gælisk, har kun få hørt om "cornish" som et særskilt sprog, på trods af at hele 557 personer ved folketællingen angav "cornish" som deres hovedsprog.

Så hvorfor har cornicanerne deres eget sprog? For at forstå det må vi se på historien i denne relativt afsidesliggende, sydvestlige region i England.

Se også: Tidslinje for 2. Verdenskrig - 1939

Cornwall har længe følt et tættere slægtskab med de europæiske keltiske nationer end med resten af England. Det korniske sprog stammer fra de brytonske sprog og har fælles rødder med både bretonsk og walisisk.

Ordene 'Cornwall' og 'Cornish' er afledt af det keltiske Cornovii Den angelsaksiske invasion af Storbritannien i det 5. til 6. århundrede skubbede kelterne længere ud i den vestlige udkant af Storbritannien. Det var dog tilstrømningen af keltiske kristne missionærer fra Irland og Wales i det 5. og 6. århundrede, der formede kulturen og troen hos det tidlige corniske folk.

Disse missionærer, hvoraf mange senere blev æret som helgener, slog sig ned ved Cornwalls kyster og begyndte at omvende små grupper af lokalbefolkningen til kristendommen. Deres navne lever videre i dag i Cornwalls stednavne, og over 200 gamle kirker er dedikeret til dem.

Cornwall-folket var ofte i krig med vestsakserne, som kaldte dem for Westwalas (vest-walisisk) eller Cornwalas (Dette fortsatte indtil 936, hvor kong Athelstan af England erklærede floden Tamar for den formelle grænse mellem de to, hvilket effektivt gjorde Cornwall til et af briternes sidste tilflugtssteder og dermed opmuntrede til udviklingen af en særskilt cornisk identitet. Billedet til højre: angelsaksisk kriger)

I hele middelalderen blev cornierne set som en separat race eller nation, adskilt fra deres naboer, med deres eget sprog, samfund og skikke. Det mislykkede corniske oprør i 1497 illustrerer corniernes følelse af at være "adskilt" fra resten af England.

Se også: Tolpuddle-martyrerne

I de første år af det nye Tudor-dynasti truede tronprætendenten Perkin Warbeck (som erklærede sig for at være Richard, hertug af York, en af prinserne i Tower) kong Henrik VII's krone. Med støtte fra den skotske konge invaderede Warbeck det nordlige England. Cornwall-folket blev bedt om at bidrage til en skat for at betale for kongens kampagne i nord. De nægtede at betale, da deOprørerne drog af sted fra Bodmin i maj 1497 og nåede frem til udkanten af London den 16. juni. 15.000 oprørere stod over for Henrik VII's hær i slaget ved Blackheath; omkring 1.000 af oprørerne blev dræbt, og deres ledere blev henrettet.

Prayer Book Rebellion mod Act of Uniformity fra 1549 var et andet eksempel på, at cornierne stod op for deres kultur og sprog. Act of Uniformity forbød alle sprog undtagen engelsk ved gudstjenester. Oprørerne erklærede, at de ønskede en tilbagevenden til de gamle religiøse tjenester og praksisser, da nogle corniere ikke forstod engelsk. Over 4.000 mennesker i South WestDenne udbredelse af engelsk i det korniske folks religiøse liv ses som en af de vigtigste faktorer i nedlæggelsen af kornisk som det korniske folks fællessprog.

I takt med at det corniske sprog forsvandt, gennemgik befolkningen i Cornwall en engelsk assimilationsproces.

Men en keltisk vækkelse, der startede i begyndelsen af det 20. århundrede, har revitaliseret det korniske sprog og den korniske keltiske arv. Et stigende antal mennesker studerer nu sproget. Der undervises i kornisk i mange skoler, og der er et ugentligt tosproget program på BBC Radio Cornwall. I 2002 fik det korniske sprog officiel anerkendelse under det europæiske charter for regionale eller lokale sprog.Minoritetssprog.

Det corniske sprog optræder endda i filmen og bogen, Legender om efteråret af den amerikanske forfatter Jim Harrison, som skildrer livet for en amerikansk familie fra Cornwall i begyndelsen af det 20. århundrede.

Her er et par eksempler på hverdagssætninger på cornisk:

Godmorgen: "Metten daa"

Godaften: "Gothewhar daa"

Hej: "Du"

Farvel: "Anowre"

Paul King

Paul King er en passioneret historiker og ivrig opdagelsesrejsende, der har viet sit liv til at afdække Storbritanniens fængslende historie og rige kulturelle arv. Født og opvokset i det majestætiske landskab i Yorkshire, udviklede Paul en dyb forståelse for de historier og hemmeligheder, der er begravet i de gamle landskaber og historiske vartegn, der præger nationen. Med en grad i arkæologi og historie fra det berømte University of Oxford har Paul brugt år på at dykke ned i arkiver, udgrave arkæologiske steder og begive sig ud på eventyrlige rejser gennem Storbritannien.Pauls kærlighed til historie og arv er til at tage og føle på i hans livlige og overbevisende skrivestil. Hans evne til at transportere læsere tilbage i tiden, fordybe dem i det fascinerende billedtæppe fra Storbritanniens fortid, har givet ham et respekteret ry som en fremtrædende historiker og historiefortæller. Gennem sin fængslende blog inviterer Paul læserne til at slutte sig til ham på en virtuel udforskning af Storbritanniens historiske skatte, dele velundersøgte indsigter, fængslende anekdoter og mindre kendte fakta.Med en fast overbevisning om, at forståelse af fortiden er nøglen til at forme vores fremtid, fungerer Pauls blog som en omfattende guide, der præsenterer læserne for en bred vifte af historiske emner: fra de gådefulde gamle stencirkler i Avebury til de storslåede slotte og paladser, der engang husede konger og dronninger. Uanset om du er en garvethistorieentusiast eller nogen, der søger en introduktion til Storbritanniens fascinerende arv, Pauls blog er en go-to-ressource.Som en erfaren rejsende er Pauls blog ikke begrænset til fortidens støvede mængder. Med et skarpt øje for eventyr begiver han sig ofte ud på udforskninger på stedet, hvor han dokumenterer sine oplevelser og opdagelser gennem fantastiske fotografier og engagerende fortællinger. Fra det forrevne højland i Skotland til de maleriske landsbyer i Cotswolds tager Paul læserne med på sine ekspeditioner, hvor han afdækker skjulte perler og deler personlige møder med lokale traditioner og skikke.Pauls dedikation til at fremme og bevare Storbritanniens arv strækker sig også ud over hans blog. Han deltager aktivt i bevaringsinitiativer, hjælper med at genoprette historiske steder og uddanne lokalsamfund om vigtigheden af ​​at bevare deres kulturelle arv. Gennem sit arbejde stræber Paul ikke kun efter at uddanne og underholde, men også at inspirere til en større påskønnelse af det rige tapet af arv, der findes overalt omkring os.Tag med Paul på hans fængslende rejse gennem tiden, mens han guider dig til at låse op for hemmeligheder fra Storbritanniens fortid og opdage de historier, der formede en nation.